Puds har været brugt til at dække træ og murværk siden oldtiden. Tidlige civilisationer i Indien, Kina, Mellemøsten og Egypten brugte puds som beskyttelse mod vejrliget og til at skabe en glat overflade til maling. Romerne videreudviklede derefter det dekorative stukarbejde. I middelalderen blev der tilsat forskellige materialer til puds, blandt andet hestehår for at øge styrken, mens andre tilsætningsstoffer som mælk, urin og øl blev brugt til at forbedre fleksibiliteten. Dekorativ stuk blev et markant element i barokken, hvor den blev formet og modelleret, så den lignede marmor og sten.
I dag er indvendig pudsning mere enkel, og formålet er at give en glat overflade til maling eller tapetsering.
Når du ser en indbygget pejseovn eller en pejseindsats, der er monteret plant i væggen, virker det rent og roligt. Der er ingen markant flise- eller murstensindramning, som man ser ved en klassisk pejs. Den er ganske enkelt en del af væggen. Men udseendet kan snyde. Ligesom med et isbjerg foregår meget under overfladen: indersiden af nichen skal være korrekt beklædt, skorstenen og røgrøret skal lede røggasserne væk, og væggen omkring ovnen kræver en særlig behandling for at holde sig i god stand. Det er ikke overraskende, at en ovn bliver meget varm, og noget af varmen overføres til den omkringliggende væg. Almindelige vægge i boligrum er normalt forsynet med et lag standardpuds og derefter malet eller tapetseret. Denne puds indeholder en høj andel gips. Almindelig puds er dog ikke nok – ved høje temperaturer begynder den at tørre ud og revne, og til sidst skaller den af.
Hvorfor har vi brug for varmebestandig slutpuds og grundpuds?
Gipspuds, også kaldet parisergips, er en mineralsk forbindelse, calciumsulfatdihydrat. Ved opvarmning fjernes en stor del af fugten, og der dannes et materiale, som let kan males til et fint pulver. Når der tilsættes vand, begynder det igen at hærde til en fast masse. Gipspuds er varmebestandig ved lave temperaturer, men hvis den opvarmes til over 50 °C, mister den gradvist sit vandindhold, bliver hård, revner og begynder at skalle af.
For at undgå dette bruges en særlig varmebestandig slutpuds på vægge omkring en pejseindsats, i nærheden af fritstående brændeovne, varmekomfurer eller andre områder, der udsættes for høje temperaturer. Slutpudsen tåler temperaturer op til 650 °C, mens grundpudsen beskytter op til 1400 °C.
Sådan bruger du varmebestandig slutpuds og grundpuds
Varmebestandig slutpuds danner et tyndt overfladelag på op til 6 mm. Selvom den har meget til fælles med almindelig gipspuds og ser tilsvarende ud, når arbejdet er færdigt, skal den bearbejdes lidt anderledes for at opnå det bedste resultat. Hvis du monterer en ovn i et eksisterende skorstensbryst, kan du enten bruge pejsegrundpuds eller en pejsebyggeplade. Den enkleste løsning er dog at bruge et grundpuds- og slutpudssystem på frontfladen.
Følg disse trin for et pålideligt resultat:
Trin 1: Rengøring af overfladen
Det første trin for at sikre det bedste resultat er at fjerne alle rester af gammel puds fra skorstensbrystet samt fra alt værktøj og udstyr, for eksempel blandespande. Selv små spor af gips kan nemlig forurene den varmebestandige puds, danne klumper og få den til at hærde for hurtigt.
Trin 2: Grundpuds
Når murværket er blotlagt og rengjort, påføres et lag pejsegrundpuds. Brug rent, koldt vand for at opnå den rette konsistens til påføring med pudsebræt.
Grundpudsen påføres på en let fugtet overflade i den ønskede tykkelse. Den ru overflade danner underlag for slutpudsens vedhæftning. Grundlaget skal tørre, før du fortsætter med at påføre slutpudsen.
Lad grundpudsen tørre grundigt i tre dage ved en temperatur på mindst 20 °C, før slutpudsen påføres. Selvom 3 dage anbefales, afhænger den nødvendige tørretid af temperatur og relativ luftfugtighed.
Når grundpudsen er tør, påføres et lag hæftegrunder.
Trin 3: Slutpuds
Når hæftegrunderen er klæbrig, er overfladen klar til pudsning i en maksimal tykkelse på 6 mm. Når slutpudsen er tør, danner den et tæt lag, som ikke kan slibes. Derfor er det vigtigt at glitte den med pudsebrættet til en glat overflade under påføringen.
Slutpudsen skal bruge mindst tre dage på at tørre grundigt til en lysegrå farve, og i denne periode må pejsen eller ovnen ikke bruges. Generelt anbefales det at køre ovnen kortvarigt ved lav effekt i starten og derefter øge ilden gradvist.
Til sidst kan der bruges varmebestandig maling på pejsen eller området omkring ovnen som dekorativ overfladebehandling.
